Bestyrelsens Ansvar m.m.

En forening regnes som en ”selvstændig juridisk person”. Det vil i praksis sige, at foreningen kan indgå aftaler og påtage sig forpligtelser på samme måde som personer eller virksomheder. Det betyder samtidig, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer som udgangspunkt ikke hæfter for eksempelvis foreningens økonomi.
 

Hvis Bestyrelse handler uansvarligt eller uagtsomt, kan bestyrelsen blive gjort personligt ansvarlige - juridisk og økonomisk. 

Bestyrelsens personligt ansvar

Men bestyrelsen kan først blive stillet personligt til ansvar over for foreningens forpligtelser, hvis nogen uden for foreningen lider et tab på grund af - eller i mangel af Besyrelsens handlinger, og hvis foreningen ikke er i stand til at dække tabet selv. I de tilfælde kan den eller de, der har lidt et tab, rejse en sag om bestyrelsesansvar imod besyrelsen.

Og hvis de kan bevise, at tabet er forårsaget af jeres handlinger og kunne være undgået, så kan I blive dømt til personligt at betale erstatning.

Uansvarlige handlinger kan fx være:

  • Hvis Bestyrelsen køber ting på kredit, som Bestyrelsen ved, at foreningen ikke vil være i stand til at betale

  • Hvis Bestyrelsen bliver opmærksomme på, at Forenings kasserer (eller andre) har taget af kassen, og undlader at politianmelde det, og foreningen som følge heraf ikke kan betale sine kreditorer.

Uagtsomme handlinger kan fx være:

  • Hvis Bestyrelsen undlader at tegne den lovpligtige arbejdsskadeforsikring for lønnede ansatte, fordi Bestyrelsen ikke kender til lovgivningen på området, og disse kommer ud for en arbejdsulykke.

Det vigtige er her, at Bestyrelsen er opmærksomme på, at Bestyrelsen selv er ansvarlige for at holde jer informeret om alle relevante forhold. Bestyrelsen skal selv indhente de nødvendige oplysninger, for at kunne leve op til Foreningens forpligtelse som bestyrelse.

Kollektivt beslutning hæftelse

Som bestyrelse hæfter man kollektivt for beslutninger. En bestyrelse betragtes altså som et juridisk kollektiv - hvor alle har det samme ansvar – uanset hvilke poster man har, og hvor længe hver enkelt har siddet i bestyrelsen.

Det vil fx også sige, at selvom jeres kasserer ikke har fortalt fyldestgørende om foreningens økonomi, har du som bestyrelsesmedlem stadig et ansvar for den samlede økonomi. Som bestyrelsesmedlem må du derfor fastholde din ret til at blive informeret om alle forhold, der vedrører foreningens virksomhed. Hvis ikke det sker, må du sørge for, at det bliver skrevet ind i referatet fra bestyrelsesmødet, at du har bedt om oplysningerne.

Hvis du ikke kan få adgang til de nødvendige oplysninger i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, må du overveje, om du skal trække dig fra bestyrelsen. Du skal være opmærksom på, at det normalt ikke vil være tilstrækkeligt at stemme imod en beslutning i bestyrelsen, som du mener er uansvarlig.

Som bestyrelse leder i jeres forening mellem generalforsamlingerne, og I får jeres mandat fra generalforsamlingen. Derfor skal I som bestyrelsesmedlemmer have respekt for, at I er valgt af jeres medlemmer til at varetage deres interesser.

Medlemsdemokratiet skal tages alvorligt. Ikke kun på generalforsamlingerne, men også mellem dem. Derfor er en af jeres vigtigste opgaver som bestyrelsesmedlemmer at være i kontakt med jeres medlemmer, så I ved, hvad der rører sig ude i foreningen.

Foreningens økonomi anvar

Som bestyrelse er I alle ansvarlige for foreningens økonomi – både for regnskabet og for budgettet. Men det er typisk jeres kasserer, der holder øje med økonomien, udfærdiger regnskab og kommer med forslag til budget.

 

Vi anbefaler, at jeres kasserer giver en løbende og grundig økonomisk rapportering til jer som bestyrelse.

Sørg helt generelt for, at der er en fornuftig balance mellem jeres indtægter og udgifter, og at foreningen er likvid, hvilket vil sige, at I til hver en tid har mulighed for at betale jeres gæld.

Tegningsret

Når I konstituerer jer som bestyrelse, bør I tage stilling til, hvem der har tegningsret. At have tegningsret betyder at kunne indgå retsligt bindende aftaler på foreningens vegne og foretage økonomiske transaktioner.

Formål og vedtægter

Uanset om I som forening søger om folkeoplysningstilskud eller § 18 midler, er der krav til, hvilket formål I skal have for at komme i betragtning. En folkeoplysende forening skal I ifølge folkeoplysningsloven have et folkeoplysende formål. Konkret betyder det, at jeres formål skal fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab og med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen. Sigtet er at styrke medlemmernes evne til at tage ansvar for deres eget liv og lyst til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

En frivillig social forening skal ifølge Lov om Social Service bredt fortalt arbejde for at give en gruppe af mennesker øget velfærd og omsorg og/eller bidrage til at løse velfærdsproblemer.

Krav om CVR-registrering, NemKonto og digital post (e-Boks)

Modtager I tilskud fra kommunen, skal I have et CVR-nummer og en foreningskonto i banken (NemKonto).

 

Det er lovpligtigt for alle foreninger med et CVR-nummer at oprette en digital postkasse (e-Boks). E-boks er gratis og giver mulighed for sikker digital kommunikation med kommunen, offentlige myndigheder og virksomheder.

Som forening har I også pligt til at følge med i de mails og breve, I modtager fra kommunen og andre offentlige myndigheder via e-Boks. Så husk at åbne jeres e-Boks jævnligt.

Krav til indblik i foreningens økonomi, regnskab og donationer

Når I søger kommunale tilskud, kan kommunen bede om at se jeres årsregnskab foruden tilskudsregnskabet. Jeres regnskab skal tydeligt vise, hvor og hvem I får penge fra, hvad I bruger dem til, og om foreningen har en formue.

I skal være særligt opmærksomme på donationer og jeres pengestrømme, da jeres kommune på baggrund af dette blandt andet kan vælge at foretage et skøn om, hvorvidt de vurderer, I underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

Donationer
I skal være opmærksomme på foreningens pengestrømme, dvs. hvilke donationer I modtager, og dem I donerer penge til. Modtager I donationer fra personer eller private organisationer, fonde eller virksomheder i Danmark eller udlandet, skal I være opmærksomme på, hvordan I fører regnskab. Såvel kommunen som andre offentlige myndigheder kan ønske eller stille krav om at se, hvem der har doneret og givet jer penge eller andet af værdi.

Hvis I selv donerer og giver penge eller andet af værdi til personer eller private organisationer, fonde eller virksomheder i Danmark eller udlandet, skal I på samme måde kunne dokumentere dette. Sender I penge ud af landet, er der en række regler, I skal forholde jer til.

 

Kontakt jeres bank og hør om reglerne, og hvordan I får de korrekte dokumenter. 

THE NATURAL FOREST MONASTERY IN RANDERS - DENMARK
Randersvej 79, 8940 Favrskov | www.thai-buddhist-tempel.dk | Munk Tempel: (+45) 9187 4630